A­ger­aߊtlun gegn einelti og kynbundnu ofbeldi

┴ fundi stjˇrnar fÚlagsins ■ann 9. nˇvember 2017 var sam■ykkt a­ innlei­a a­ger­aߊtlun gegn einelti og kynbundnu ofbeldi. ┴Štlunin er bygg­ ß ramma fyrir

A­ger­aߊtlun gegn einelti og kynbundnu ofbeldi

┴ fundi stjˇrnar fÚlagsins ■ann 9. nˇvember 2017 var sam■ykkt a­ innlei­a a­ger­aߊtlun gegn einelti og kynbundnu ofbeldi. ┴Štlunin er bygg­ ß ramma fyrir a­ger­aߊtlun sem Starfsgreinasamband ═slands gaf ˙t fyrir stÚttarfÚl÷gin til a­ nota Ý ■eirra vinnu og til a­ auka fŠrni starfsfˇlks fÚlaganna vi­ a­ a­sto­a atvinnurekendur til a­ innlei­a slÝkt ß vinnust÷­um.á

═ nˇvember 2015 var gefin ˙r regluger­ um a­ger­ir gegn einelti, kynfer­islegri ßreitni, kynbundnu ßreiti og ofbeldi ß vinnust÷­um Ý samrŠmi vi­ l÷g nr. 46/1980, um a­b˙na­, hollustuhŠtti og ÷ryggi ß vinnust÷­um. ═ regluger­inni er kve­i­ ß um a­ atvinnurekendur skuli greina ßhŠttu■Štti og gera ߊtlun um forvarnir og a­ger­ir til a­ koma Ý veg fyrir einelti, kynfer­islega ßreitni, kynbundna ßreitni og ofbeldi ß vinnusta­. Ůß er einnig l÷g­ s˙ skylda ß her­ar atvinnurekenda a­ vera me­ vi­brag­sߊtlun komi slÝk mßl upp ß vinnusta­num.á

Vi­ vinnslu ߊtlunarinnar var řmislegt haft til hli­sjˇnar; l÷g, regluger­ir, ߊtlanir frß sveitarfÚl÷gum ß Nor­url÷ndum, ߊtlanir sem til eru hÚr ß landi, lei­beiningar frß Vinnueftirlitinu og rß­ fagfˇlks. ┴Štlunin tekur ekki einungis til starfsfˇlks heldur einnig ßbyrg­ Einingar-I­ju sem fÚlagslegra samtaka ■ar sem fj÷ldi fˇlks tekur ■ßtt Ý fundum, rß­stefnum og ÷­rum vi­bur­um ß vegum fÚlagsins og ß rÚtt ß a­ njˇta ÷ryggis. ═ jafnrÚttisl÷gum (22. gr. laga nr. 10/2008) segir:á

Kynbundi­ ofbeldi, kynbundin ßreitni og kynfer­isleg ßreitni.á

  • Atvinnurekendur og yfirmenn stofnana og fÚlagasamtaka skulu gera sÚrstakar rß­stafanir til a­ koma Ý veg fyrir a­ starfsfˇlk, nemar og skjˇlstŠ­ingar ver­i fyrir kynbundnu ofbeldi, kynbundinni ßreitni e­a kynfer­islegri ßreitni ß vinnusta­, stofnun, Ý fÚlagsstarfi e­a skˇlum.á
  • Ef yfirma­ur er kŠr­ur vegna Štla­s kynbundins ofbeldis, Štla­rar kynbundinnar ßreitni e­a Štla­rar kynfer­islegrar ßreitni ver­ur hann vanhŠfur til a­ taka ßkvar­anir Ý tengslum vi­ starfsskilyr­i kŠranda ß me­an me­fer­ mßlsins stendur yfir og skal ■ß nŠsti yfirma­ur taka slÝkar ßkvar­anir.

á

A­ger­aߊtlun gegn einelti og kynbundnu ofbeldi

Stefna

Íllum einstaklingum sem starfa hjß Einingu-I­ju e­a taka me­ ÷­rum hŠtti ■ßtt Ý starfi ■ess skal tryggt ÷ruggt umhverfi og vir­ing. ═ ■vÝ felst a­ ■urfa ekki a­ ■ola einelti e­a annars konar ofbeldi. ┴byrg ß ÷ryggi starfsfˇlks og ■ßtttakenda Ý starfinu, a­ger­arߊtlun og vi­br÷g­ vi­ mßlum er ß ßbyrg­ stjˇrnenda Einingar-I­ju.á

Skilgreining ß einelti og kynbundnu ofbeldi

Einelti er sÝendurtekin heg­un sem almennt er til ■ess fallin a­ valda vanlÝ­an hjß ■eim sem fyrir henni ver­ur, svo sem a­ gera lÝti­ ˙r, mˇ­ga, sŠra e­a ˇgna vi­komandi e­a a­ valda honum ˇtta. Sko­anaßgreiningur e­a ßgreiningur vegna ˇlÝkra hagsmuna fellur ekki hÚr undir.á

Kynbundin ßreitni er heg­un sem tengist kyni ■ess sem fyrir henni ver­ur, er Ý ˇ■÷kk vi­komandi og hefur ■ann tilgang e­a ■au ßhrif a­ misbjˇ­a vir­ingu vi­komandi og skapa a­stŠ­ur sem eru ˇgnandi, fjandsamlegar, ni­urlŠgjandi, au­mřkjandi e­a mˇ­gandi fyrir vi­komandi.á

Kynfer­isleg ßreitni er hvers kyns kynfer­isleg heg­un sem er Ý ˇ■÷kk ■ess sem fyrir henni ver­ur og hefur ■ann tilgang e­a ■au ßhrif a­ misbjˇ­a vir­ingu vi­komandi, einkum ■egar heg­unin lei­ir til ˇgnandi, fjandsamlegra, ni­urlŠgjandi, au­mřkjandi e­a mˇ­gandi a­stŠ­na. Heg­unin getur veri­ or­bundin, tßknrŠn og/e­a lÝkamleg.

á

═ ■essari a­ger­arߊtlun er kynbundin ßreitni og kynfer­isleg ßreitni nefnt einu nafni kynbundi­ ofbeldi.á

EINELTI

Birtingamyndir eineltis

Einelti er ni­urlŠgjandi og sŠrandi. Ůa­ getur bŠ­i falist Ý ■vÝ sem gert er og ■vÝ sem lßti­ er ˇgert. Einelti getur teki­ ß sig řmsar myndir t.d:

  • A­ starf, hŠfni og verk starfsmanns/■ßtttakananda Ý starfi eru lÝtilsvirt.
  • A­ draga a­ ßstŠ­ulausu ˙r ßbyrg­ og verkefnum.
  • A­ gefa ekki nau­synlegar upplřsingar.
  • SŠrandi athugasemdir.
  • Rˇgur e­a ˙tilokun frß fÚlagslegum samskiptum.
  • ┴rßsir ß starfsmann/■ßtttakananda Ý starfi e­a gagnrřni ß einkalÝf hans.
  • A­ skamma starfsmann/■ßtttakananda Ý starfi e­a gera hann a­ athlŠgi.
  • LÝkamlegar ßrßsir e­a hˇtanir um slÝkt.
  • Fjandskapur e­a ■÷gn ■egar spurt er e­a fitja­ upp ß samtali.
  • Mˇ­gandi sÝmt÷l.
  • LÝtilsvir­andi texti Ý t÷lvupˇsti e­a ÷­rum skriflegum sendingum.
  • Ë■Šgileg strÝ­ni.
  • Ni­urlŠging e­a au­mřking, t.d. vegna aldurs, kynfer­is e­a ■jˇ­ernis.
  • Ů÷ggun.á

Ef ■˙ ver­ur fyrir einelti

  • Seg­u einhverjum sem ■˙ treystir frß reynslunni.
  • Skrß­u ni­ur atbur­arrßsina, tÝmasetningar, hugsanleg vitni, hva­ var sagt og gert, hvernig ■˙ brßst vi­ og hver upplifun ■Ýn var.
  • Haf­u samband yfirmann ■inn, tr˙na­armann ß sta­num e­a formann ■Ýns fÚlags allt eftir ■vÝ hva­ ■Úr lÝ­ur best me­ og greindu frß ■vÝ sem ger­ist.
  • Ger­u grein fyrir ■vÝ hvernig ■˙ ˇskar eftir ■vÝ a­ brug­ist ver­i vi­.á

Ef ■˙ ver­ur vitni a­ einelti

  • Ef ■˙ treystir ■Úr til; tala­u vi­ gerandann e­a gerendurna og lßttu ■ß vita a­ ■Úr finnist heg­un hans/■eirra vera einelti.
  • Seg­u yfirmanni ■Ýnum, tr˙na­armanni ß sta­num e­a formanni ■Ýns fÚlags frß ■vÝ.
  • Tr˙na­armanni sem fŠr upplřsingar um einelti ber a­ tilkynna ■a­ til yfirmanns sÝns e­a stÚttarfÚlagsins.á

Tr˙na­armanni, yfirmanni ß sta­num e­a formanni ber a­:

  • Tala einslega og Ý tr˙na­i vi­ ■ann sem hefur or­i­ fyrir einelti, vi­komandi ■arf a­ hafa fulla stjˇrn ß ■vÝ hvernig framhaldi­ ver­ur.
  • Meta st÷­una Ý samrß­i vi­ ■olandann, hversu alvarlegt er einelti­, er ßstŠ­a til a­ kalla til rß­gjafa ˙r hˇpi samstarfsmanna/fÚlaga sem vi­komandi treystir e­a faga­ila sem sambandi­ hefur tryggt sÚr a­gang a­.
  • Gera gerandanum/gerendunum grein fyrir ■vÝ a­ um einelti sÚ a­ rŠ­a og breyttrar heg­unar sÚ krafist.
  • Ef gerandi og ■olandi sŠttast ß ■a­ mß kalla ■au saman Ý rß­gj÷f, helst me­ faga­ila og ßkvar­a hvernig samskiptum ver­ur hßtta­ Ý framhaldinu.
  • Til a­ koma Ý veg fyrir sl˙­ur og slŠman starfsanda ber a­ bjˇ­a upp ß samtal vi­ fÚlaga sem eru Ý nßvÝgi vi­ geranda og ■olanda og setja ■au inn Ý mßlin. Eins og a­rar a­ger­ir ber a­ gera ■etta Ý samrß­i vi­ ■olanda.á

KYNBUNDIđ OFBELDI

Birtingamyndir kynbundins ofbeldis

Kynbundi­ ofbeldi getur birst sem ˇvelkomi­ ßreiti, andlegt ofbeldi e­a hreinlega lÝkamlegt ofbeldi. Upplifun ■ess sem fyrir ofbeldi ver­ur getur veri­ mj÷g misj÷fn og er h˙n mŠlikvar­inn ß alvarleika ofbeldisins.á

Kynbundi­ ofbeldi einkennist oft af misnotkun ß valdi e­a st÷­u, andlegri k˙gun og a­ sjßlfsvir­ingu sÚ misbo­i­, framkomu sem Štla­ er a­ knřja einstaklinga til undirgefni og gera lÝti­ ˙r ■eim, endurtekinni ßreitni og ni­urlŠgingu fyrir ■ann sem fyrir ßreitninni ver­ur og hefur neikvŠ­ ßhrif ß andlega og lÝkamlega heilsu hans.á

Kynbundi­ ofbeldi getur teki­ ß sig řmsar myndir t.d:

  • Dˇnalegum br÷ndurum og kynfer­islegum athugasemdum Ý mßli, myndum e­a skriflegum athugasemdum.
  • Ëvi­eigandi spurningum um kynfer­isleg mßlefni.
  • Snertingu sem ekki er ˇska­ eftir.
  • Endurteknum bei­num um kynfer­islegt samband sem mŠta ßhugaleysi e­a er hafna­.
  • Hˇtun um nau­gun.
  • Nau­gun.á

Ef ■˙ ver­ur fyrir ßreiti e­a ofbeldi

  • MˇtmŠltu og gef­u skřr skilabo­ um a­ heg­unin sÚ ˇŠskileg.
  • Ef ■˙ ßtt erfitt me­ a­ mˇtmŠla heg­uninni munnlega ■ß mß skrifa brÚf. Skrß­u ni­ur hva­ ger­ist og hver upplifun ■Ýn var.
  • Skrß­u ni­ur atbur­arrßsina, tÝmasetningar, hugsanleg vitni, hva­ var sagt og gert, hvernig ■˙ brßst vi­ og hver upplifun ■Ýn var.
  • RŠddu mßli­ vi­ fˇlk sem ■˙ treystir, m÷gulega hafa fleiri s÷mu reynslu e­a hafa lent Ý svipu­um a­stŠ­um.
  • Haf­u samband vi­ tr˙na­armann ß vinnusta­, yfirmann e­a formann ■Ýns fÚlags allt eftir ■vÝ hva­ ■Úr finnst best og greindu frß ■vÝ sem ger­ist.á

Tr˙na­armanni, yfirmanni ß sta­num e­a formanni ber a­:

  • Tala einslega og Ý tr˙na­i vi­ ■ann sem hefur or­i­ fyrir ßreiti e­a ofbeldi, vi­komandi ■arf a­ hafa fulla stjˇrn ß ■vÝ hvernig framhaldi­ ver­ur.
  • Afla gagna um mßlsatvik, smßskilabo­, t÷lvupˇstar og vitnisbur­ur annarra o.fl..
  • Meta st÷­una Ý samrß­i vi­ ■olandann, hversu alvarlegt var atviki­ og er ßstŠ­a til a­ kalla til rß­gjafa ˙r stÚttarfÚlaginu e­a faga­ila.
  • Tala vi­ gerandann og fß hans ˙tgßfu af ■vÝ sem ger­ist.
  • Ef gerandi og ■olandi sŠttast ß ■a­ mß kalla ■au saman Ý rß­gj÷f, helst me­ faga­ila og ßkvar­a hvernig samskiptum ver­ur hßtta­ Ý framhaldinu.
  • Til a­ koma Ý veg fyrir sl˙­ur og slŠman starfsanda ber a­ bjˇ­a upp ß samtal vi­ fÚlaga sem eru Ý nßvÝgi vi­ geranda og ■olanda og setja ■au inn Ý mßlin. Eins og a­rar a­ger­ir ber a­ gera ■etta Ý samrß­i vi­ ■olanda.
  • Ef um alvarlegt ofbeldi er a­ rŠ­a ber a­ sty­ja ■olandann Ý a­ leggja fram kŠru.
  • Gera ÷llu starfsfˇlki/fÚl÷gum grein fyrir ■vÝ a­ kynbundi­ ofbeldi, ßreitni og kynfer­isleg ßreitni er ekki li­in ß vinnusta­num/Ý fÚlaginu.
  • Gera ÷llu starfsfˇlki grein fyrir a­ger­aߊtluninni og birta hana ß vef fÚlagsins.