Ungir fÚlagsmenn

MikilvŠgt er a­ ungt fˇlk sem er a­ stÝga sÝn fyrstu skref ß vinnumarka­inum fßi rÚttar upplřsingar um rÚttindi ■eirra og skyldur. Frß ßrinu 1998 hafa

Ungir fÚlagsmenn

MikilvŠgt er a­ ungt fˇlk sem er a­ stÝga sÝn fyrstu skref ß vinnumarka­inum fßi rÚttar upplřsingar um rÚttindi ■eirra og skyldur.

Frß ßrinu 1998 hafa starfsmenn Einingar-I­ju fari­ Ý skˇlaheimsˇknir Ý alla 10. bekki ß fÚlagssvŠ­inu.á═ ■essum heimsˇknum er dreift bŠklingnum äLßttu ekki plata ■ig!ô og kynnt fyrir nemendum Ý hverju starf verkalř­sfÚlaga er fˇlgi­ og um rÚttindi og skyldur ß vinnumarka­i. BŠklingurinn er sÚrstaklega Štla­ur ungu fˇlki sem er a­ stÝga sÝn fyrstu skref ß vinnumarka­i. Me­ bŠklingnum bř­ur verkalř­shreyfingin allt ungt fˇlk velkomi­ Ý hˇp fÚlaga sinna og heitir ■vÝ li­sinni sÝnu og vŠntir einnig ■ßttt÷ku ungs fˇlks Ý fÚlagslegu starfi hreyfingarinnar.

Starfsmenn fÚlagsins hafa einnig fari­ Ý Verkmenntaskˇlann ß Akureyri og Menntaskˇlann ß Akureyri og kynnt fÚlagi­ og fari­ yfir rÚttindi og skyldur ß vinnumarka­i.

Me­ ■vÝ a­ smella ß hlekkina hÚr til hli­ar mß sjß hva­ er Ý bŠklingnum Lßttu ekki plata ■ig! og fß upplřsingar um AS═-UNG, sem stofna­ var ßri­ 2011 sem vettvangur fyrir ungt launafˇlk innan a­ildarfÚlaga AS═.

Ef ■˙ ert Ý vafa um rÚttindi ■Ýn skaltu ekki hika vi­ a­ leita eftir upplřsingum hjß fÚlaginu. Vi­ t÷kum vel ß mˇti ÷llum.

Kjaramßl ungs fˇlks
Ert ■˙ a­ stÝga ■Ýn fyrstu skref ß vinnumarka­num? Ůetta er ■a­ sem ■˙ ■arft nau­synlega a­ vita.

  • Ů˙ ßtt a­ fß LAUN fyrir ■ß vinnu sem ■˙ vinnur, prufudagar ßn launa eru ˇl÷glegir!
  • JAFNAđARKAUP er ekki til Ý kjarasamningum, bara dagvinna og yfirvinna e­a vaktavinna me­ ßlagi!
  • Allir nřir starfsmenn eiga a­ gera skriflegan R┴đNINGARSAMNNING ■ar sem me­al annars ■arf a­ koma fram rß­ningartÝmi, starf, uppsagnarfrestur, laun, lengd vinnudags, Ý hva­a lÝfeyrissjˇ­s er greitt og hva­a kjarasamning er stu­st vi­.
  • Geymdu alla LAUNASEđLA, ß ■eim skal sundurli­a grei­slur, m.a. Ý dagvinnu, yfirvinnu og stˇrhßtÝ­arvinnu. Einnig skal allur frßdrßttur sundurli­a­ur. Orlofslaun skulu skrß­ ß launase­il ef vi­ ß. Einnig skal tiltaka ßunnin frÝt÷kurÚtt.
  • KJARASAMNINGAR tryggja lßgmarksrÚttindi og segja hva­a laun og kj÷r ■˙ ßtt a­ vera me­ a­ lßgmarki. Ů˙ getur sami­ um meiri rÚtt en geti­ er um Ý samningum. Kjarasamningar geta veri­ misjafnir.
  • Fyrir hvern mßnu­ vinnur ■˙ ■Úr inn a­ lßgmarki tvo daga Ý ORLOFSR╔TT sem oftast eru teknir ˙t Ý frÝi ß orlofstÝma samkvŠmt kjarasamningum e­a greiddir ˙t vi­ starfslok.
  • Íllum 16 ßra og eldri er skylt a­ grei­a Ý L═FEYRISSJËđ af ÷llum launum sÝnum. Launafˇlk ß a­ grei­a 4% af laununum Ý sjˇ­inn en atvinnurekandi grei­ir 8% ß mˇti. Ůetta ß a­ koma fram ß launase­linum.
  • Ůegar ■˙ hefur unni­ Ý einn mßnu­ ß sama sta­ ÷­last ■˙ rÚtt til LAUNA ═ VEIKINDUM sem samsvarar tveim d÷gum Ý mßnu­i.
  • UPPSAGNARFRESTUR er gagnkvŠmur. Ůa­ ■ř­ir a­ ■˙ hefur sama rÚtt til a­ segja upp starfi og hefur s÷mu skyldu til a­ vir­a uppsagnarfrestinn og atvinnurekandinn hefur, ef hann segir ■Úr upp. Upps÷gn skal vera skrifleg. Uppsagnarfrestur er misjafn eftir kjarasamningum.
  • Ef ■˙ ert Ý VAKTAVINNU ßttu a­ fß greitt ßlag ß kv÷ldin og um helgar. Ů˙ ßtt a­ fß upplřsingar um hvenŠr ■˙ ßtt a­ vinna me­ gˇ­um fyrirvara, hvenŠr vakt hefst og hvenŠr henni lřkur. Ů˙ ßtt a­ fß greitt fyrir vaktina ■ˇ ■˙ sÚrt send/ur heim fyrr.
  • FORđASTU SVARTA VINNU. ŮvÝ ef ■˙ vinnur svart fŠr­u ekki laun Ý sumarfrÝi e­a ■egar ■˙ veikist e­a slasast. Ů˙ ert ekki trygg­/ur ef slys ver­a og ■˙ ver­ur af ÷llum rÚttindum sem fylgja ■vÝ a­ vera launamanneskja. Sv÷rt vinna er ˇl÷gleg.
  • FORđASTU VERKTAKAVINNU. Athuga­u a­ verktakasamningar eru Ý flestum tilvikum ˇhagstŠ­ir launafˇlki. Laun verktaka ■urfa a­ vera allt a­ 70% hŠrri en launafˇlks til ■ess a­ verktaki hafi sambŠrileg rÚttindi og laun.
  • Ů˙ ßtt rÚtt ß KAFFIT═MUM fyrir og eftir hßdegi ß launum, 20 mÝn˙tur hver kaffitÝmi.
  • Ů˙ ßtt rÚtt ß MATARHL╔I Ý klukkustund sem er ■ˇ ekki ß launum, ef ■˙ hefur a­gang a­ m÷tuneyti e­a kaffistofu mß stytta hßdegishlÚi­ Ý hßlftÝma.
  • Ů˙ ßtt rÚtt ß a.m.k. 11 klst. samfelldri HV═LD ß hverjum sˇlarhring en vi­ mj÷g sÚrstakar a­stŠ­ur er heimilt a­ sker­a hvÝldina og eins vegna vaktavinnu og ■ß mß hvÝld fara ni­ur Ý ßtta stundir.
  • Almennt ßttu rÚtt ß tveimur FR═DÍGUM Ý hverri viku en telst annar ■eirra vera hvÝldardagur og skal sß tengjast beint daglegum hvÝldartÝma. Ů˙ ßtt ■vÝ a­ fß 35 klst. samfellda hvÝld einu sinni Ý viku